Hvem er de to, der nu skal smedes sammen...


Bruden...

Trine Gregersen blev født den 11. marts 1979 på Aalborg Sygehus. Efter 4 år i Fjerritslev Kommune flyttede hun sammen med sin mor til Brovst hvor hun også gik i skole. Efter hun blev færdig med den 2-årige HG på Aalborg Handelsskole, valgte hun at springe ud i det - og flyttede til Helsingør fordi hun havde fået en elevplads på ATP i Hillerød (geografi har aldrig været Trines stærkeste side... ;-)).

Det var rigtig hårdt i starten at undvære familien, men heldigvis trådte et par "tossede" folk fra Hvidovre til, og den dag i dag føles det som om hun har fået et ekstra sæt forældre.

Da hun blev færdig på ATP gik der ikke lang tid før der skulle nye udfordringer på bordet, så det blev til 4 spændende - men samtidig hårde - år hos kapitalforvaltnings-selskabet Alfred Berg i København. I maj 2005 skiftede hun til Carnegie Asset Management, som er en konkurrent til Alfred Berg.

Hun spiller håndbold et par gange om ugen og har en nørdet hang til Melodi Grand Prix og gamle danske sange - hvilket ikke ligefrem falder i Jeppes smag....


Gommen...

Jeppe Steensgaard blev født den 30. september 1974 på Øresundshospitalet i Hellerup (som lukkede efterfølgende - er der en sammenhæng??). Han boede det meste af sin barndom i København (på Frederiksberg, hvor han nu bor igen!), men da han var 13 år flyttede han med sin far til Jylland - og blev i Jylland de efterfølgende 13 år.

Udover den almindelige folkeskoleuddannelse, som er foregået delvist i København og delvist i Låsby, har han også gået på Aalborg Universitet, hvor han efter mange år endte med at blive bygningsingeniør. Da han blev færdig med sin uddannelse fik han job i København og endte med at flytte tilbage til Frederiksberg....   Idag arbejder han hos MT Højgaard som byggeleder.

Det skal lige tilføjes at Jeppe har et lidt absurd forhold til busser, hvilket bl.a. har betydet at han under sin studietid i Aalborg, arbejdede hos NT (Nordjyllands Trafikselskab). Han har især en stor svaghed for ledbusser, hvilket kan ses på hans evig-uopdaterede hjemmeside ledbus.dk ;-).